KAM

Key Account Manager

Er du en erfaren sælger som er klar til at søge ind i en helt ny liga af udfordringer? Er du motiveret af at bruge din salgs- og ledererfaring til at være med til at forme en startup med store vækstambitioner og opnå ambitiøse salgsmål?

Vores mission er at overtale den vestlige verden til at spise mere bæredygtigt ved at spise insekter. Hvis du er den fødte sælger med mange års erfaring fra fødevaresektoren, har vi en spændende mulighed til dig.

Rollen er i starten bred og er alt lige fra salgschef til det benhårde salgsarbejde som foregår i bilen med leads på telefonen. Senere vil du stå i spidsen for salgsafdelingen som salgschef med ansvar for salgsstrategi, rekruttering af salgsstyrken, opsætning af mål samt opfølgning og coaching.

Du referer direkte til den adm. direktør og nuværende salgsdirektør.

Wholi er en 2,5 år gammel virksomhed som er drevet af sin vision om at skabe en mere bæredygtig madkultur. Vi forhandler vores insekt-baserede produkter i ca. 80 COOP butikker samt specialforretninger i Danmark, Tyskland og England og online. Vores værdier handler om at skabe appetitlige, nærende og bæredygtige fødevarer med insekt pulver (du skal altså ikke sælge hele insekter!).

Det er ikke nemt at skabe forandring i verden og insektbaserede fødevarer er ingen undtagelse. Det kræver ekstra kreativitet, gåpåmod og ambition at sælge. Når man får hul igennem er det til gengæld ekstra belønnede.

Vi søger en Key Account Manager til at drive og lede salget og som vil få en vigtig strategisk rolle for forretningens udvikling.

Vi er et lille hold bestående af to stiftere (med baggrunde i hhv. fødevarevidenskab, bæredygtig landbrugsudvikling og international business administration) samt to studentermedhjælpere inden for grafisk design og kommunikation. Vi er for nyligt blevet fuldt fundet og har derfor travlt med at komme ud over rampen.

Vi har rigtig højt til loftet og der er rig mulighed for at arbejde med mere krævende opgaver såsom at udforske nye forretningsmuligheder både i Danmark og udland, med alt hvad det kan indebærer af møder med partnere, forhandlere og distributører, arbejde med online salg og markedsføring.  

Dine opgaver: 

  • udvikle salgsstrategier, opstille mål og roadmaps
  • vedligeholde gode relationer og salg til nuværende kunder (telefon og fysiske møder)
  • opsøge nye kunder i bl.a. Danmark, Tyskland og England
  • lave sales rep. arbejde inkl. cold canvas, demo’er, produkt placering m.m
  • løse praktiske opgaver forbundet med at være en startup som at drøne rundt med kasser, køre ud til kunder og besvare kundehenvendelser

Om dig: du har 5-10 års erfaring med salg af fødevarer som sales rep. og/eller key account manager. Du er motiveret af salgsarbejde men leder efter en ny mulighed for også at kunne byde ind med dine strategiske overvejelser og være med til at forme forretningsudviklingen.

  • Du ved hvad det vil sige at sælge fødevarer og har et allerede opbygget et netværk i Danmark og måske også i udlandet
  • du er motiveret af at opnå dine mål og skabe resultater
  • du tænker ud af boksen og kommer med nye ideer for forretningsudviklingen
  • du er velorganiseret, god til at skabe struktur og sørger for at følge dine opgaver til dørs
  • du taler flydende dansk og godt engelsk. Tysk er et plus.
  • kørekort er et plus
  • du har mulighed for at tage på messer i Danmark og udland 2-3 gange om året

Vi kalder til interview løbende så skriv så hurtigt som muligt med en kort tekst om dig selv og dit CV til jessica@wholifoods.com

Du kan ringe eller skrive til Jessica hvis du har spørgsmål til stillingen på 31130775, jessica@wholifoods.com